Diætistklinikken flyttede bogstavelig talt fra landet til byen i 2019, fordi Lene flyttede. I praksis betyder det, at Diætistklinikken lokalemæssigt er flyttet sammen med Kompetencecenter for spiseforstyrrelser på Thoravej 35 i København NV.
Ikke fordi vi behandler spiseforstyrrelser i Diætistklinikken. Tvært imod behandler vi andre ernæringsrelaterede problemstillinger end spiseforstyrrelser. Spiseforstyrrelserne behandler vi tværfagligt i et team af psykologer, speciallæge, kliniske diætister, sygeplejersker, sosuassistenter og fysioterapeut i Kompetencecenter for spiseforstyrrelser.
At Diætistklinikken er flyttet sammen med Kompetencecenteret på Thoravej handler ene og alene om, at det er der, man kan finde Lene nu.
Vi ønsker dig hjertelig velkommen på Thoravej – hvad enten du har brug for Diætistklinikken eller Kompetencecenter for spiseforstyrrelser.