Personlig profil

Faglig profil

Klinikken

Tilbage til start

 

Jeg har haft Diætistklinikken i Ganløse siden 1998. Her arbejder jeg mest med overvægt, undervægt, spiseforstyrrelser samt sundhedsfremme og forebyggelse for folk i alle aldre.

Jeg tror på den tværfaglige indgangsvinkel til behandling af en lang række sygdomme og tilstande. Dette benytter jeg bl.a. i mit arbejde med spiseforstyrrede, hvor jeg som udgangspunkt "kræver", at klienten også går i et psykiatrisk regi (psykolog, psykiater eller tilsvarende terapi), og at egen læge er involveret mht. blodprøvetagning mv..

Ét af mine projekter i klinikken har været at udarbejde kostpolitik for den kommunale dagpleje i Stenløse Kommune i 1999. Turen er nu kommet til børnehaven, der også er godt i gang med at udforme kostpolitik med undertegnede som sparringspartner. Min erfaring med udarbejdelse af kostpolitikker for børneinstitutioner har naturligvis medført en del foredrag om emnet hos andre Sjællandske børnehaver og folkeskoler.

Siden vinteren 2000 har jeg været tilknyttet et 2-årigt projekt om spiseforstyrrelser på Købehavns Universitet, hvor klienter med bullemi får psykologsamtaler én gang om ugen samt 6 diætistsamtaler i løbet af ét år. Jeg er endvidere tilknyttet et tilsvarende 1-årigt projekt for overspisere på KAS-Stolpegaard i Vangede.